Category "Dyr"

25sep2023

At tilføje en hund til din families liv kan være en utrolig berigende oplevelse. Forældre ønsker ofte at finde en hund, der ikke kun vil være en kærlig ledsager, men også en, der vil trives i nærheden af deres børn. Heldigvis findes der masser af søde hunde, der kan tilføje glæde til dit barns liv. Læs mere i denne guide.

Hvorfor vælge en malteserhund?

Malteserhunde er små, livlige og utroligt venlige hunde, der ofte er fantastiske ledsagere for børn. Her er nogle grunde til, hvorfor malteserhunde kan være den rigtige valg for din familie:

  • Lille størrelse: Malteserhunde er kompakte og vejer ikke for meget, hvilket gør dem ideelle for familiemedlemmer i alle aldre, især børn.

  • Venlig disposition: Disse hunde er kendt for deres kærlige og venlige natur. De elsker at tilbringe tid med mennesker og er sjældent aggressive, hvilket gør dem til gode ledsagere for børn.

  • Lav allergifare: Malteserhunde har en hypoallergenisk pels, hvilket betyder, at de afgiver færre allergener og er velegnede til familier med allergikere. Læs mere om malteser hunde her og få en ny ven!

Der er masser af aktiviteter for børn og hunde

Når du har fundet den perfekte hund til din familie, er det tid til at udforske sjove aktiviteter, som dit barn og hunden kan nyde sammen. Her er nogle ideer:

  • Leg i haven: Malteserhunde elsker at løbe og lege i haven. Lad dit barn og hunden lege med bolden, fange fjerlegetøj eller bare rende rundt sammen.

  • Spadsereture: Daglige spadsereture er en fantastisk måde for dit barn at udvikle ansvar og samtidig give hunden mulighed for motion. Lad barnet hjælpe med at tage snoren og inddrage hunden i deres daglige rutine.

  • Træningsøvelser: Malteserhunde er intelligente og kan lide at lære. Lad dit barn træne hunden i grundlæggende kommandoer som “sid” og “bliv.” Dette vil styrke deres forhold og hjælpe hunden med at forstå reglerne i huset.

2feb2021

Det gamle ordsprog siger dog, at hunden er menneskets bedste ven, men i sidste ende er det ofte de mindste i familien, som ender med at skabe nogle helt særlige bånd til de nye firbenede medlemmer i familien. Det er også ofte de mindste i familien, som plager og plager for at få et kæledyr ind under familiens tag. Oftest er der tale om gnavere og fugle til at begynde med, men før eller siden kaster mange børn deres kærlighed på hunde, og så går snakken naturligvis derfra.

Hunde og børn skal have tid til at finde hinanden

Selvom barnet eller børnene i familien ret hurtigt skaber et særligt bånd til den nye hund i familien, så bør man som ny hundejer og forældre også give både hunden og barnet noget tid og plads til at se hinanden an. Hvis barnet er forholdsvis lille og knapt så sikker på balance og mobilitet, så kan det måske skabe lidt uro for hunden, der kan blive forskrækket over et pludseligt fald eller en hurtig bevægelse. Man kan derfor med fordel lade hund og barn lære hinanden at kende under opsyn fra en forælder eller begge. På den måde kan man afbryde, interagere og guide i barnets første spæde kontakt med hunden.
 

Sunde snacks til både hund og børn

Vi snolder alle sammen i ny og næ, og verden ville da også være et kedelig sted, hvis der ikke var plads til lidt slik og andre sukkerholdige godter. Men vi næres og bygges op af sund kost, og langt de fleste danskere har forstået vigtigheden af at spise økologisk og benytte gode, friske råvarer uden for mange tilsætningsstoffer. Men hunde har det præcist på samme måde. Et sted som Bellfor leverer ikke blot næringsrig og sund kost til hunde, men har også tilpasset foderet efter hvilken type hund, man har. Der er på sin helt egen måde tale om sundt hundefoder, præcist så omhyggeligt bearbejdet og rig på næring, som det mad, man allerhelst ser sit barn spise.

Hunde lærer af børn, men børn lærer også af hunde

Der er ingen tvivl om at en helt ny hundehvalp skal tilpasses, opdrages og tilses lidt som var det et barn man opfostrede. I den forbindelse kan der være en dobbelt opgave med både at opdrage og opfostre sit barn, samtidig med at man opdrager sin hund. Hunde lærer dog hurtigt og de lærer en hel del selv via de små børn. Legen mellem de to er utroligt givende for både dyr og menneske, men faktisk viser undersøgelser også, at hunde lærer børn en hel del.

Man mener at børn der vokser op i et hundehjem lærer en del om tolerance og forståelse. Det kan være ganske udviklende for barnets adfærd. Selv børn med ADHD kan have gavn af en hund i hjemmet, fordi hunde ret hurtigt kan pejle sig ind på stemninger og humør blandt voksne og børn og derfor ved, hvornår de skal reagere på familiens medlemmer.

Hunde er en kilde til udendørs leg og bevægelse

Vi lever i en verden der bliver stadig mere passiv rent fysisk. Alt foregår online, ikke blot forældrenes liv, men i lige så høj grad børnenes. Konflikter om skærmtid er et evigt problem i de fleste danske hjem, men en hund kan faktisk være en afleder for dette problem. Hunde skal luftes og elsker at lege i det fri. Når børn er med til at lufte hunden og på et tidspunkt selv kan overtage tjansen, vil der helt naturligt komme en god rytme med fysisk udfoldelse og udeliv. Det giver på sin helt egen måde en dobbelt fortjeneste, da både barn og hund får den fornødne luft og motion.

15jan2021

Når børn går til deres forældre og tigger om at få en lille sød kanin eller en livlig hundehvalp, så sætter mange forældre hælene i. De ser måske et scenarium for sig, hvor det arme dyr hurtigt bliver glemt som et stykke legetøj, der mister charmen efter få dage. Måske frygter de, at ansvaret vil ende hos dem.

Et kæledyr kræver nemlig tid og arbejde, og det skal I være villige til at give, men der er også masser af gode grunde til at få et kæledyr, og det kan måske være med til at fremme dit barns udvikling og empati.

Lær dit barn om ansvar

Det er vigtigt, at I er villige til at tage det ansvar, der kommer med at få et kæledyr. Det er klart, at du ikke kan forvente, at din femårige har fuld forståelse for, hvad dette ansvar indebærer. Derfor er størstedelen af ansvaret naturligvis også dit som forældre.

Det betyder dog ikke, at I ikke kan deles om opgaverne. Dit barn kan nemlig lære meget af, at et andet væsen er afhængig af dem. Nogle af de opgaver, som dit barn kunne have det primære ansvar for, er:

  • At fylde madskålen
  • At tømme kattebakken
  • At gå tur med hunden
  • At rengøre buret

Det er selvfølgelig vigtigt, at du giver dit barn en opgave, som de kan rumme afhængig af deres alder.

Vælg et passende kæledyr

Børn har altså meget, de kan lære af at passe et kæledyr. Når det er sagt, er det dog ikke helt lige meget, hvilket kæledyr I anskaffer jer, for der kan være stor forskel på dem. Nogle dyr kræver meget mere arbejde og opmærksom end andre, og derfor skal I vælge et dyr, som I er sikre på at kunne passe.

Gnavere kan være et godt valg til børnefamilier, fordi dit barn let kan blive involveret i størstedelen af pasningen. Hvis I vælger af få for eksempel et marsvin, så kan det let bo i et bur på et værelse, så dit barn altid vil være i nærheden til at passe dyret. Marsvin er dog også gode til at passe sig selv, hvis de får foder, vanddispenser og marsvinelegetøj.

Hunde er også et populært valg i børnefamilie, måske fordi de har så meget kærlighed at give. I skal bare være opmærksomme på, at hunde kræver end del mere arbejde end for eksempel marsvin.

17aug2015

Hjortdal Dyrefarm er et sted med natur og dyreoplevelser for børn og voksne. Kaniner, marsvin, heste, æsler, lamaer, kalve, hængebug-grise, uldsvin, får og geder i forskellige racer. Mulighed for at røre ved alle dyr. Trækture på pony. Lille kiosk. Mulighed for selv at medbringe mad. Entre kr. 70 for voksne og kr. 60 for børn.

8jun2015

JyllandsAkvariet byder på et hav af oplevelser for hele familien. Udover masser af fisk og krabber fra en verden under vandet, kan man nu også se Rav Aages enorme samling af rav, røre ved en ny og imponerende samling af hvalkranier og hvalknogler, og gå ombord i en stor fiskekutter.
Kom helt tæt på i rørebassinerne, og få våde fingre når du lægger en søstjerne eller krabbe i din hånd, stryge en rødspætte over ryggen eller klappe en haj på hovedet.
Lær også at finde rav ved stranden. Du kan helt gratis finde dit eget rav på den indendørs sandstrand.

3mar2015

I det store tropisk opvarmede glashus er en mangfoldighed af lyde, dufte og farver – frembragt af blomster, planter, fugle og ikke mindst af de mere end 1000 store farvestrålende sommerfugle, der flyver frit omkring. Søer, vandfald og store planter giver Sommerfugleparkens gæster en oplevelse af at være midt i naturen. – Og i det imponerende anlæg oplever gæsterne sommerfuglenes fantastiske forvandling fra æg til larver og puppe og sidst slutter udviklingen med en farvestrålende sommerfugl. Papegøjer og andre farvestrålende tropiske fugle flyver frit omkring mellem de eksotiske planter.

2mar2015

Stor zoologisk have med mange forskellige dyr og en meget stor savanne, hvor dyrene går om sommeren. I højsæsonen kører der et lille tog rundt i parken. Stor tropisk kuppel bl.a. med søkøer.

2mar2015

I Orøstrand Dyrepark er der indrettet en 40 tdr. land stor dyrepark, hvor der er husdyr, heste, får, geder og vilde dyr, som kronvildt, dådyr, strudse, lamaer, kamel, tropiske fugle, alligatorer, slanger og kæledyr som kaniner og marsvin.

Dyreparken er åben hver dag fra kl. 10 til 16, og hvis man kommer i almindelig arbejdstid kan man normalt få en snak med de ansatte i dyreparken.

2mar2015

Ree Park – Ebeltoft Safari strækker sig over ikke mindre end 80 tønder land og byder på både små og store dyr. Mød aberne på deres egen ø, men pas på tasker og briller. Der er mulighed for en safaritur med jeep ind imellem dyrene. Flere rigtig gode legepladser for både små og store børn. Klappedyr. Stort nyt nordamerikansk kontinent hvor bison og sortbjørn går sammen, og hvor den hvidhovede havørn svæver over området. Indianertipier og arbejdende værksteder, og for de mindste en helt ny miniature Western by, som anderledes og sjov legeplads.

23feb2015

MUNKHOLM ZOO ligger i fredfyldte omgivelser på Djursland. Zoo’en byder på en hel dags oplevelser for hele familien. Med mere end 85 forskellige arter fordelt på over 400 dyr er I garanteret en spændende dag. Tag med dyrepasserne rundt, når de vilde dyr bliver fodret, og hør om, hvordan det er at arbejde med dyr. Vær med, når de “tamme” vilde dyr bliver vist frem, og hør dyrepasserne fortælle om livet i naturen.

MUNKHOLM ZOO er en zoo med moderne anlæg, som tilgodeser dyrenes behov. Når man er på tur på vores 5 tønder land store areal, er der rig mulighed for at studere de mange forskellige dyr på nærmeste hold. Vi har mange tilbud til dyrevenlige børn,
som bl.a. kan klappe en kanin, røre ved en ged, stryge en vild serval over ryggen eller ride en tur på en pony (10 kr.). Slap af i “Serval Grillen”, mens børnene leger på legepladsen. I kan også hygge jer med madpakken ved nogle af vores overdækkede madpakkeområder.

PS: Nogle GPS’er kan ikke finde Munkholm Zoo under 8444 Balle – brug da 8400 Ebeltoft.